Selskab, fest og arrangementer
Skal du afholde et arrangement hvad enten det er fødselsdag, bryllup, jubilæum, begravelse eller andet, så er det Centerbageriet, du skal henvende dig til, når du skal bruge brød.
Vi kan lave alt lige fra kagemænd til bryllupslagkager og tilpasse det til lige nøjagtigt det behov du har. Har kunderne specielle ønsker til det brød de skal bruge, er vi åbne overfor alt.
Vi har lavet kager formet som dinosaurer, krokodiller, bamser, togvogne og meget mere. Lad os vide hvad du kunne tænke dig, når du har et arrangement, der skal afholdes.
Sådan bestiller du
Uanset hvilket arrangement du skal holde, vil vi meget gerne have, at du bestiller brødet i så god tid som muligt. Det giver os lidt bedre forberedelsestid og det giver også dig lidt bedre tid til, at ændre din bestilling hvis dette er tilfældet. Dog skal det siges, at ønsker du en kagemand dagen før en fødselsdag, så kan du sagtens bestille den.
Alt andet brød vil vi helst have, at du bestiller mindst en uge forinden, selvom vi er yderst fleksible, hvis du kommer nogle dage forinden det givne arrangement Bryllupslagkager kan du godt bestille via vores hjemmeside, men vi synes for jeres egen skyld I skal kigge ind og få en snak med vores konditor. Så han kan lave den kage I lige havde drømt om. Bryllupslagkager skal helst bestilles 3 uger før eller tidligere.
Alt andet brød du skal bruge til et arrangement, kan sagtens blive bestilt via vores hjemmeside. Du kan også ringe til os eller komme ind i butikken. Har du spørgsmål til bagerne, skal du ikke holde dig tilbage. Vi er her for at hjælpe dig og bage det brød, du ønsker.